søndag den 9. august 2015

Morgenmad

Jeg har nu indstillet mig på, at jeg skal have skyr om morgenen i stedet for mit sædvanlige tykmælk... Hmmm, skal lige vænne mig til konsistensen - men med honning, bær og müesli, så går det... Smager dejligt - blåbær og hindbær - og müeslien er fra Urtekram (bruger lidt forskelligt).

onsdag den 5. august 2015

Opskrift: Frisk laks med spinat, bønner og brocolli.

Til en portion (rigelig med laks) har jeg brugt følgende:
225 g frisk fersk laks (2 stk)
125 g frisk spinat (1/2 pose)
125 g bønner (1/2 pose)
175 g brocolli (ca 1/3 af et stort hoved).
Et stort frisk hvidløg
Saft fra 1/2 lime
Salt og rapsolie

Kom lidt olie på pande og steg laksene. De vendes regelmæssigt.
Spinat vaskes og tørres. Hvidløg skærres i små stykker (eller rives) og kommes i rimelig stor gryde med lidt olie samt samt. Når det syder kommes spinat i og vendes jævnligt. Saft fra lime tilsættes. Når spinaten er svundet ind tilsættes bønner i passende størrelse. De vendes med spinaten og brocolli i passende størrelser kommes ved. Der lægges låg på gryden det står i et par minutter.
Laks og grøntsager arrangeres på tallerken.

En ny start fra 1. august 2015

Jeg har tit gerne villet gøre noget ved både motion og kost - men det er ikke helt lykkes for mig - og jeg synes, at der er lidt rigeligt på sidebenene og min kondi, styrke og fleksibilitet er ikke, som jeg godt kunne tænke mig det.
Der er kun én, der kan gøre noget ved det - og ansvaret er mit alene.....
Hen over sommeren hvor ferien i den grad blev brugt på at nyde livet, spise godt og drikke rigeligt med alkohol, tænkte jeg, at efter denne nydelse, ville jeg gerne starte på en frisk med motion og kost - men det skulle være på en anden måde end tidligere.
Jeg har forsøgt at spise sundt, grønt og magert kød - men jeg har ikke været særlig konsekvent især når det gælder mælkeprodukter, ost, kartofler, ris mv, som nok ikke er det sundeste.

Anti-inflammatorisk kost

Nuvel, jeg støte på en artikel om anti-inflammatoriske madvarer (via BT på Alt for Damerne - her er link) - og kiggede på listen over de 25 bedste. Ja men, det er jo meget af det jeg spiser - og faktisk rigtig godt kan lide...
Hmmm. Kunne man udtænke sin egen kur, hvor man tog udgangspunkt i netop disse madvarer som hovedingredienser i kosten?
Ja, det er så det jeg vil prøve her fra 1. august - and so far so good.

Her er de omtalte madvarer:
Laks, sild, ørred, makrel, hellefisk, quinoa, byg, rug, valnød, ingefær, gurkemeje, avocado, hvidløg, rødløg, mynte, basilikum, rødbede, blåbær, brombær, grønkål, broccoli, rosenkål, tomat, hvidkål og olivenolie.
Ok - de fleste af disse ting spiser jeg jo alligevel, så hvor svært kan det være??

Mine udfordringer

Min udfordring er frokost på arbejde - men nu har jeg været igennem 3 dage på følgende måde: Hjemmebagt rugbrød (fra Rema1000) med røget laks, rugbrød med makrel i tomat - og dertil frisk tomat og agurk.
Det fungerer faktisk meget godt. Jeg har tidligere villet lave salat på arbejde - men det fungerer ikke rigtig for mig.
En supplerede udfordring på arbejde er, at jeg er rigtig glad for ostemadder (især efter morgentræning), men det må jeg prøve at droppe...

Status 5. august

Hjemme har jeg nu i 4 dage også lavet mad til mig selv - de to første dage ratatouille med hakkede tomater fra dåse, krydret med hvidløg og peber og dertil broccoli og den ene dag quinoa og den anden ris. De sidste 2 dage har det været fersk laks med grøntsager (frisk spinat, bønner og broccoli).
Det fungerer - og min mave og fordøjelse er glad!